Handicapcykel
9.699,00 kr.
Model: “Light / Letvægt”
100% samlet og køreklar kvalitets Handicapcykel – Trehjulet cykel til voksne. Med et gennemprøvet design der altid står stabilt og sikkert på vejen, uanset vejr og vejforhold. Naturligvis med lav indstigningshøjde og medfølgende stor kurv. Det naturlige valg for dig, der ønsker en meget let handicapcykel med øget kontrol og ekstra balancestøtte. Handicapcyklen samles på vores egen samlefabrik i Veksø.
Handicapcyklen - Trehjulet cykel til voksne. Hvorfor vælge den??
Handicapcykel, også kaldt seniorcykel, er det fornuftige valg til dig, der skal have en cykel, som altid står stabilt på vejen og er nem og let at køre på. Med en handicapcykel får du en cykel, som både giver dig frihed til at køre, hvorhen du vil, mens du nemt holder balancen. Du styrer nemt selv hvilket gear, du vil køre i.
Dansk designet og samlet af cykel “nørder”
Amladcykler er pæredansk og 100% privatejet. Vi går altid langt for at sikre, at du som kunde bliver godt behandlet. Vi har arbejdet med cykler siden 1992. De fleste vil kalde os cykel ”nørder”. Vi har designet handicapcyklen efter de behov og ønsker, som vi løbende hører fra vores kunder. Cyklen er tilpasset, så den giver god komfort og tryghed, når du cykler på de danske veje. Det er vigtigt for os at understrege, at vi også har taget hensyn til vejr og vind og vores design og kvalitet sørger for, at du kommer frem uanset vejrmæssige omstændigheder.
Vi går op i, at din handicapcykel er bygget til dig, og derfor starter vi først samling af din cykel efter, at du har lagt bestillingen. Vi sørger for, at din handicapcykel ikke har henstået hos den lokale cykelhandler, cykelgrossist, hos en importør eller lignede, men er helt ”frisk” og tilpasset med de nyeste dele. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg ved at handle med os. Derfor hjælper vi gerne og sørger for, at du får den cykel, du ønsker. Hos Amladcykler vægter vi kvalitet højt, og det er et område, vi prioriterer ind i alle led i processen med at udarbejde en cykel, alt fra design til samling. Samtidig med at vi altid leverer kvalitet og sikkerhed, så ønsker vi, at det skal være muligt for alle at få en sikker ladcykel, og derfor er vores pris rigtig god.
Tilpasset brugeren med særlige behov
Når du køber en handicapcykel hos os, får du, hvad vi fagfolk kalder et ”godt kram”. Vi har udvalgt de bedste dele fra anerkendte leverandører, således at du får en god oplevelse. Det skal være med til at gøre det let for dig at transportere dig rundt dagligt. Derfor har vi prioriteret ekstrem høj balancestøtte, der giver dig 100% kontrol med handicapcyklen. Vores fokus er at skabe en meget nem handicapcykel, som giver alle, uanset alder og cykelerfaring, en stor glæde ved at cykle. Din handicapcykel er samlet på vores egen samlefabrik i Veksø udenfor København af fagfolk, der er stolte af deres arbejde og går op i dansk kvalitet og design. Sikkerheden og brugervenligheden er ligeledes i top på handicapcyklen. Den er designet med lav indstigningshøjde, så alle gangbesværede, gigt-plagede, personer med udfordring efter en operation eller lignende let kan komme op på cyklen. Parkeringsbremser på både højre og venstre side af styret sikrer, at cyklen står stille, når du ønsker det. Du får også ergonomiske håndtag og et godt lædersæde, som du sidder rigtig behageligt på. Samlet set er handicapcyklen en rigtig god cykel, som selvfølgelig også har de obligatoriske godkendelser, og er optaget i Socialstyrelsen’s Hjælpemiddelbase.
Handicapcykel Specifikationer:
- 100% samlet og køreklar
- Farve: Sort stel (5 behandlinger indeholdende: Maling, lakering, antirust behandling samt antistenslags-forsegling)
- Gear: 7 udvendige Shimano Tourney(SIS) gear med friløb og en ergonomisk Shimano gearskifter
- Bremser: 1 stk. Promax frontbremse (V-bremse1) & 1 stk. Promax bagbremser (Skive/Disc)
- Parkeringsbremse: På både for- og baghjul
- Hjul: 24″ For- og baghjul/Kenda dæk
- Fælge: Aluminiumsfælge med ekstra kraftige rustfrie eger
- Lasteevne: 120 kg.
- Krank: Vedligeholdelsesfri aluminiumskrank
- Vægt: 21 kg. dvs. ”Light / letvægtsmodel model”
- Mål: 195 x 81 x 115 cm. (L X B X H)
- CE: CE mærket / Godkendt
Handicapcykel - Trehjulet cykel til voksne -Tilbehør (inklusiv):
- Kraftige skærme, for og bag
- Quick-release til hurtig højde justering af sadel
- Kædeskærm
- Ringeklokke
- Stor kurv
- Diverse lovpligtige reflekser
Handicapcykel - Trehjulet cykel til voksne Features:
- Justérbar bred høj kvalitets lædersadel med stødabsorbering og ekstra god komfort
- Justérbart styr med ergonomisk håndtag
- Lav indstigningshøjde
- Anti-slip pedaler

Hvor er jeg bare GIGA glad for min nye cykel – alt spiller perfekt. Super fint (kun låsen sad og dinglede – men er spændt efter, ligesom alt andet.)
Var idag ude på første længere tour (17 km i blæst samt bakket tærren med hund i ladet) og er ret overbevist om, at bilen snart kan sælges.
Inden køb, havde jeg booket prøvetur lokalt. Super venlig og kompetent sted, ligesom jeg oplever teamet hos Amladcykler totalt serviceminded og imødekommende ved alle henvendelser.
Mvh Leah og Buster

Super fede cykler!! Service i top!! Skulle rugbrødsmotoren være i lav sæde så fås cyklerne med el!!
Læs mere
Andre lande / sprog
Du kunne også være interesseret i...
Tilbehør
Relaterede varer
Ladcykler
Ladcykler
Ladcykler
Ladcykler
Ladcykler
Ladcykler