Ladcyklen bliver nemmere at parkere i København

Både Københavns Kommune og forretningsdrivende vil skabe flere P-pladser til ladcyklen.

Københavns Kommune vil skabe flere P-pladser til byens ladcykler, og supermarkeder og indkøbscentre er også begyndt at dedikere særlige pladser til ladcyklen. Der er vi hos Amladcykler meget glade for!

Mindst 20.000 københavnere vælger den praktiske ladcykel, når de skal rundt i byen med de mindste børn, eller der skal købes stort ind. Derfor har Københavns Kommune testet en helt ny type parkering på Østerbro, der er dedikeret til de mere pladskrævende ladcykler.

Ladcyklisterne har taget godt imod stativet, som er designet specifikt til København, og hvor to cyklister kan låse deres cykler på én gang. De første teststativer har nu fået fast adresse på Østerbro, og inden årets udgang vil de blive suppleret med yderligere 10 stativer fordelt over bydelen. Derudover vil der fra januar blive spredt yderligere 12 stativer i byen, hvor behovet er størst, og på sigt er det planen, at der skal etableres flere P-pladser til ladcykler i byen. Interviews med byens ladcyklister viser, at der er størst behov for stativer, når man skal parkere i længere tid og gerne vil have mulighed for at låse sin cykel fast, så den ikke bliver stjålet.

Stativløs parkering 

Sideløbende med at etablere flere nye stativer vil Københavns Kommune i den kommende tid teste forskellige former for stativløs parkering i områder, hvor københavnerne typisk parkerer i kortere tid, og derfor har mindre brug for at låse cyklen fast. Blandt andet er der netop etableret stativløs cykelparkering på den travle handelsgade Værnedamsvej, hvor et cykelsymbol markerer, at pladsen er forbeholdt cykler, ligesom Københavns Kommune har igangsat forsøg med stativløs cykelparkering langs med grønningen på Sdr. Boulevard uden for Absalons Kulturhus og ved arkaden på Frederiksborggade mellem Nørreport og Torvehallerne.

Derudover begynder flere private indkøbscentre og supermarkeder også at sikre parkering til byens ladcyklister. Eksempelvis har Fisketorvet etableret seks pladser dedikeret til ladcykler, ligesom Lidl som en del af deres nye cykelparkeringsområder har etableret to parkeringspladser forbeholdt ladcykler ved hver af deres 20 butikker i Storkøbenhavn.

Ladcykelejerskab i København

  • Det vurderes at der er ca. 20.000 husstande i København der ejer en ladcykel eller en anhænger
  • Det svarer til at ca. 1 ud af 12 husstande (5,2 % af københavnerne) har en ladcykel
  • 1/4 af familier med to børn har en ladcykel eller anhænger
  • Ca. 1/3 af dem, der har en ladcykel eller en anhænger oplyser, at den erstattede en bil.

Ladcykelstativer i København

  • De 10 nye stativer til ladcyklen på Østerbro er placeret følgende steder:
    • hjørnet af Helsingborggade og Bellmansgade
    • Nygårdsvej
    • Vennemindevej
    • hjørnet af Løgstørgade og Århusgade
    • Ryesgade
    • Gl. Kalkbrænderivej
    • hjørnet af Fiskedamsgade og Holsteinsgade
  • De første 10 stativer til ladcyklen er placeret følgende steder:
    • Brugsen i Nordre Frihavnsgade
    • Østerbro Stadion
    • Rothesgade
    • Silkeborggade
    • Skt. Jakobs Plads
    • ved Viktor Borges Plads
    • Nøjsomhedsvej.
  • Københavnerstativet er et dobbelt stativ med plads til to ladcykler. Det koster godt 20.000 kr. inkl. opstilling og reetablering af belægning.
  • Der er indkøbt yderligere 12 stativer, der vil blive fordelt, hvor der er størst behov i byen.
  • Forvaltningen vil i foråret 2017 igangsætte en større undersøgelse, der skal afdække behovet for yderligere cykelparkering – herunder ladcykelparkering i hele København.

Vi hos Amladcykler kan kun opfordre til at staverne bruges samt at Københavns kommune fortsætter den med at satse på ladcyklen som transportmiddel.

Læs gerne endnu mere her: http://www.kk.dk/nyheder/nemmere-parkere-ladcyklen-i-koebenhavn

Har du set vores ladcykel som vi tilbyder til kun 6.699,00 DKK. alt inklusiv, se her:

Ladcykel - pris kun 6.699,00 DKK.