Køb af ladcykel – Vælg rigtigt!

– Hvad du bør overveje, inden du køber en ladcykel…

  1. Formål:

    Inden du begynder at undersøge markedet, er det en god idé, at gøre sig klart, hvilket formål ladcyklen skal opfylde, for netop dig.
    – Skal den bruges til at fragte børn i? Og i så fald, hvor mange?
    – Skal ladcyklen bruges til at køre med varer/værktøj? Og skal der være mulighed for at kunne låse kassen af?
    – Skal den bruges til at fragte maskiner? Og skal der være en rampe til at få maskinerne op?
    – Eller skal din hund have fornøjelsen af at blive kørt rundt i en ladcykel?

  2. El:

    Om din cykel skal være med el eller uden el afhænger af dit behov. Vi anbefaler en ladcykel med el, da det altid kan slås fra, når der ikke er behov for det. Og det er jo altid skønt at have medvind i alt slags vejr! Men en el-ladcykel kræver også lidt mere vedligeholdelse og er en større udgift. Det er værd at overveje:
    – Hvor langt skal jeg køre? Skal du blot køre 1 km frem og tilbage fra børnehaven, er en klassisk ladcykel uden el rigeligt til dit behov. Men vil du have mulighed for lange ture, skal du køre i bakket terræn eller køre med tung last, vil en el-ladcykel være at foretrække.

  3. Omfang:

    Hvor meget kommer du til at bruge din ladcykel? Skal den bruges til en tur med børnene om søndagen? Eller kører du 13 km. hver dag til arbejde? En cykel, der bruges meget, kræver selvfølgelig mere vedligehold, da den bliver udsat for mere slitage. Her er det især bremserne, der kan kræve meget vedligehold, hvis man ikke vælger de rigtige. (se muligheder længere nede). Og skal du køre langt, kan størrelsen på batteriet have betydning.

  4. Vedligehold:

    En ladcykel skal vedligeholdes ligesom alle andre transportmidler. Og har du en el-ladcykel kræver, det lidt mere end en helt almindelig cykel. Derudover bør du overveje, hvilken model du vælger. De billigere modeller kræver ofte mere vedligehold end de dyrere. Overvej evt. dine egne evner, og hvad du ønsker at gøre selv:
    – Kan du selv skifte bremseklodser, kabler mm.?
    – Vil du gerne gøre lidt selv, men ellers overlade det til en cykelmekaniker?
    – Kan du ingenting selv, eller har du ikke tiden?

  5. Forsikring:

    Ladcykler er desværre i høj kurs hos tyveknægte, og det er derfor vigtigt at du sikrer dig bedst muligt:
    – Har du styr på forsikringen?
    – Hvad med låse? Er de forsikringsgodkendt?
    Amladcykler anbefaler en lang (170 cm) kædelås, der kan låse cyklen fast til f.eks. en lygtepæl el.lign. Ligeledes anbefaler vi en lås til ‘hurtig parkering’ til når du f.eks. lige købe ind. Nogle forsikringsselskaber kræver dobbeltsikring/ to låse.

    Se evt. denne artikel: Sådan gør du livet surt for cykeltyven

  6. Køb af tilbehør:

    Alle vores cykler bliver leveret med en række udstyr (se hvad under den enkelte cykel), og er køreklar ved modtagelse. Ekstra tilbehør kan altid købes efterfølgende. Har du specifikke behov, der skal være klar fra start, skal de bestilles samtidig med cyklen.
    – Skal du køre med børn under 1 år? Så er et babysæde et godt valg.
    – Skal din cykel stå ude i al slags vejr? I det tilfælde anbefaler vi en garage.

  7. Smag og komfort:

    Smag er individuelt. Så om du er til runde hjørner eller mere skarpe kanter, kan vi ikke rådgive dig i. Hvis du har ønsker omkring plads til benene for føreren af cyklen, eller skal køre med større børn/voksne i ladet, eller måske modsat ønsker en cykel, der fylder så lidt som muligt, så kan vi hjælpe.

  8. Pris:

    Prisen er ofte en afgørende faktor, når der skal købes ladcykel. Hos Amladcykler mener vi at alle skal have råd til en ladcykel. Og vi kan tilbyde en ladcykel helt ned til 8.799,- DKK. Men det er selvfølgeligt klart, at du får mere, hvis du betaler mere. Vores topmodel til 22.999 DKK er dermed udstyret med det bedste af det bedste… og er stadig en billig ladcykel i luksusklassen.

    Hvilken ladcykel skal jeg vælge?

    Nedenstående oversigt kan hjælpe dig med at finde den model, der passer til dit behov:

El ladcykel Ultimate Curve Amladcykler

Er du stadig i tvivl? Ring til os og lad os hjælpe:

Tlf. 7199 7799

Køb af ladcykel – Vælg rigtigt!

Læs også ‘Ved modtagelse af din ladcykel’  og ‘Efter køb af ladcykel

 

Sikkerhed når du kører med børn