Om Amladcykler
Vi tror på god kvalitet, god kundeservice og gennemsigtighed
om amladcykler
Vi arbejder for god kvalitet, gode priser og hurtig levering.
Læs om Amladcykler:
Historien
Design og kvalitet
Samling
Pris – Alt inklusive
Vi støtter
Historien
Vi startede Amladcykler/Andersen & Meldgaard (tidligere Danma) tilbage i 1992.
Ladcykler blev en del af vores forretning på baggrund af et konkret behov. Vi manglede en funktionel cykel, som kunne hjælpe os med at gøre hverdagen lidt nemmere. En ladcykel var løsningen. Vi har altid holdt meget af at cykle, og med en ladcykel kunne vi kombinere vores hobby med det praktiske.
Vi blev hurtig opmærksom på, at udbuddet på daværende tidspunkt var meget begrænset, og priserne utroligt høje.
Dermed blev ladcykler en del af vores forretning. Det var vores overbevisning, at det sagtens kunne gøres bedre. Derfor valgte vi selv at igangsætte udviklingen af kvalitets ladcykler til stærke konkurrencedygtige priser, hvor alt udstyr som standard er inkluderet fra starten. Dermed kan vores kunder undgå forvirring i købsprocessen.
Det har fra starten af været ekstrem vigtigt for os at skabe en gennemsigtig forretning, hvor kunderne vidste, hvad de fik, og at alt det udstyr, som man har behov for fra starten af, var med i prisen. På den måde undgår man som kunde at blive forvirret over, at man også lige skulle huske alt muligt ekstra udstyr, når man skulle købe en ny ladcykel til sin familie.
Den personlige og gode kundeservice er en af vores kerneværdier, da vi ved, at vores kunder som oftest køber med hjertet, når det nye køretøj til familien skal findes.
Hos os kan du som kunde spare udgifterne til dyre mellemforhandlere, og købe din ladcykel til den rå engros pris, direkte hos producenten. Vi har dagligt et stort fokus på at optimere vores administrationsudgifter til eksempelvis dyre betalingsløsninger, lokaler mm., og det skyldes, at vi hele tiden tilstræber at have de bedste produkter til den bedste pris på markedet.
Design og kvalitet
Alle vores ladcykler bliver designet i Danmark og bygget til at kunne holde til de skandinaviske forhold og høje standarder. Vi udvælger nøje de enkelte dele fra hele verden, og designer cyklen, som vi mener er bedst i forhold til funktionalitet, kvalitet, sikkerhed og pris. Disse ting tilsammen gør, at vores ladcykler er solide, trafiksikre og anvendelige i al slags vejr i mange år.
Vi har naturligvis alle CE godkendelser samt lever op til EU’s høje krav, og vores cykler er gået glat igennem Færdselsstyrelsens test*.
*Følgende modeller: Klassisk ladcykel, Superior (Udgået), Premium og Deluxe.
Vi har i designfasen fokus på enkelthed, minimalisme og ikke mindst funktionalitet. Vi ønsker at skabe et flot og funktionelt dagligdagsprodukt, der ikke kun er for dem med mange penge, men for alle.
Udviklingen i hele verdenen skabte en meget større tilgængelighed af kvalitets-materialer, hvilket har gjort, at vi kan tilbyde vores produkter til en rigtig favorabel pris, som er tilgængelig for alle.
Hos Amladcykler designer vi vores cykler med fokus på, at vores produkter skal kunne holde til de skandinaviske forhold, da cyklen er et værktøj, som bruges udendørs.
Vi eksisterer grundet vores kunder, og jeres inputs er med at til at gøre det meget lettere for os hele tiden at kunne designe produkter, som imødekommer jeres behov og ønsker. Med god feedback siden 1992 fra jer samt vores løbende kvalitetstest kan vi sikre, at vi har de bedste cykler til prisen på markedet.
Samling
Alle vores cykler samles på vores egen danske samlefabrik i Veksø lidt udenfor København på Sjælland. Her har vi dedikerede medarbejdere, der med deres indgående kendskab til produktet, sørger for en køreklar cykel. Delene henter vi fra de bedste leverandører i Danmark, Europa og Asien.
Inden udlevering eller afsendelse kvalitetstester vi hver enkelt cykel i forhold til vores høje standarder. Her bliver cyklen testkørt for at sikre, at alt fungerer som forventet.
Pris – Alt inklusive
Vores motto er at alle skal kunne betale for en ladcykel. Derfor har vi via en høj volumen, lav egen avance samt ingen fordyrende mellemled (engros/detail avance) kunne sikre dig en altid god pris. Ofte op til 60% lavere end tilsvarende cykler på markedet. Vi har cykler i forskellige kvalitetsniveauer. Du bestemmer selv hvilket niveau du ønsker. Se en oversigt her: Den bedste ladcykel? Et individuelt valg.
Alt inklusiv
Når du køber en ladcykel hos Amladcykler, garanteres du ikke kun de bedste priser på en dansk samlet ladcykel, men du får også en masse ekstra tilbehør, inkluderet i prisen. Udstyrspakken er afhængig af hvilken model, du vælger. Se under den valgte model, hvilket tilbehør du som minimum altid får med.
Du bestemmer selv, om du vil tilkøbe en forsikringsgodkendt lås, et babysæde eller en kopholder, men vi sørger for, at cyklen er klar til at køre på med det samme med alt det nødvendige udstyr (og lidt til).
Eksempel på udstyr, der er inkluderet i prisen (for en Deluxe model):
- Kraftige skærme, for og bag
- Bagagebærer med remme, bag
- Kædeskærm
- Ringeklokke og lovpligtige reflekser
- 2 stk. Kraftig LED for- og 1 stk. baglygte
- Aftageligt kalechesystem med gennemsigtig Panorama kaleche og indgang fra siderne
- Børneseler til 4 børn (Y-seler)
- Børnesæder til 4 børn
- Trinbræt til børn
Vi går meget op i at den oplyste pris, også er den pris, du betaler og ikke mere. Har du yderligere behov eller ønsker, er der et hav af muligheder for at designe din cykel, lige som du vil have den. Se designmuligheder under Specialdesigns eller se udbud af tilbehør under Tilbehør.
Amladcykler støtter Miljøvenlig Pakning
Hos Amladcykler modtager vi rigtig mange varer. Vi modtager enkeltdele, som vi samler på vores samlefabrik til færdige ladcykler, der sendes direkte ud til kunden. Alle dele er pakket godt ind, så de ikke tager skade under transporten.
Det sætter vi pris på, men det betyder også en stor mængde emballage. Ligeledes bruger vi også en del emballage, når vi sender cykler og tilbehør ud til vores kunder. Det store spørgsmål har derfor været; hvordan kan vi mindske forbruget og benytte os af mere miljøvenlig emballage?
Læs mere om vores støtte og Miljøvenlig Pakning
God cykeltur!
Se vores cykler her: Ladcykler eller besøg os på Instagram.
Bankoplysninger
Bankkonto/Bank Account(IBAN/SWIFT):
Nordea
Reg.nr.: 5501
Konto nr.: 6891833197
IBAN:DK9320006891833197 SWIFT:NDEADKKK
Finansering af dit køb eller dele af dit køb(mindre beløb): Finansering – Sparxpres