Cyklen fylder 200 år

Verdens første cykeltur blev kørt i 1817. Siden er cyklen og senere ladcyklen(112 år) rullet gennem krig og fred, kvindekamp, miljøaktivisme og meget mere. Her får du cyklens og ladcyklens memoirer – lynhurtigt fortalt!

1817: Hestene forsvinder

12. juni 1817 kørte den tyske baron Karl von Drais verdens første cykeltur på sin selvbyggede ”Draisine”. Det siges, at han fik ideen året før, da et voldsomt vulkanudbrud i Indonesien sendte så mange askepartikler ind over Europa, at temperaturen faldt mærkbart.

Høsten blev katastrofal, hungersnøden hærgede og man var tvunget til at spise sine arbejdsdyr – hvis de da ikke allerede var døde af manglen på foder. Hestetrukne køretøjer var ikke længere en luksus man kunne tillade sig, og med sin løbemaskine sparkede Karl von Drais den moderne transport i gang.

 

1880erne: Cykelsporten fødes

Cyklen af træ og jern havde fået pedaler i 1861, men udbredelsen af stål sendte cyklen ind i en ny æra. Tidens hotte ”Væltepeter” med det kæmpestore forhjul var markant lettere, hurtigere og mere bekvem end sin klodsede forgænger. Den høje cykel blev hurtigt populær blandt dristige yngre mænd, der kørte ræs på dem. En gruppe gentlemen stiftede i 1881 Danmarks første cykelklub efter engelsk forbillede. Men cyklen var stadig kun for de få – den var svær at køre på og kostede en årsløn for en almindelig arbejder.

 

1900erne: Kampen for ligestilling

Cyklen fik kædetræk, blev lavere og mere sikker at køre på. Alligevel vakte det stor forfærdelse da kvinderne satte sig i cykelsadlen. Flere læger mente, at cykling var farligt for kvinder – farten ville gøre dem nervøse, og de mange bump på vejen ville ødelægge deres evne til at få børn. Men kvinderne kæmpede stædigt for deres ret til at cykle – og for retten til ligestilling i samfundet generelt. Cyklen blev et stærkt symbol på kvindernes kamp for stemmeret, der blev indført i 1915.

 

Den første ladcykel 1905 kom fra England

Øget behov for et enkelt og billigt transportmiddel fik flere engelske og asiatiske firmaer til at ”opfinde” den første ladcykel ca. 1905, som i dag også findes som el. Senere kom flere danske firmaer bl.a. Amladcykler (1992) i gang med at producere lignede typer.

Se bl.a. vores Amladcykel model: https://amladcykler.dk/produkt/el-ladcykel/

 

 

Læs gerne mere om ladcykel historien på: https://tradesmansbike.wordpress.com/commercial-delivery-tricycles/

1920erne: Cyklens folkelige gennembrud

Masseproduktion sænkede prisen på cykler, og populariteten voksede eksplosivt. Cyklen blev indbegrebet af den moderne og pulserende livsstil, og den blev hyldet i romaner og digte. Stålhesten revolutionerede hverdagen for tusindvis af danskere – tidligere måtte man spadsere til arbejde, men nu kunne man suse af sted til andre dele af byen, og man var ikke længere tvunget til at flytte hver gang man fik nyt job.

 

1930: Cyklen tager på ferie

Ferie var et ukendt fænomen for det arbejdende folk frem til 1938, hvor ferieloven sikrede arbejderne retten til to ugers ferie. Cyklen blev det naturlige valg til ferie og fritid – naturen var gratis, og på cykel kunne man hurtigt og billigt tage en tur i skoven, til stranden eller til de kolonihaver, der var begyndt at skyde op i forstæderne. Danskerne er stadig vilde med rekreativ cykling, og siden 1993 har cyklisterne tilmed kunne feriere på verdens første nationale cykelrutenetværk.

1940erne: Krig og kreativitet

Under besættelsen var der mangel på benzin og gummi. Biler var blevet mere almindelige, men kørslen blev rationeret og danskerne begyndte igen at cykle. Knapheden ramte ganske vist også cyklisterne, og ofte fandt man sin cykel ”skrællet” for dæk, slanger og reservedele, der var i høj kurs på det sorte marked. Men opfindsomheden var stor – man lavede fx dæk af gummirester og kørte med korkpropper i fælgen. Tyskernes krav om mørklægning gjaldt også cykler. Pludselig kunne man få en bøde hvis man havde for meget lys på cyklen, og hvidmalede bagskærme blev påbudt ved lov.

 

1970: Cyklisterne protesterer

I efterkrigstiden fik danskerne flere penge mellem hænderne og smag for det søde liv med egen bil og apparater til ethvert tænkeligt behov. Cyklen virkede håbløst umoderne. Men den moderne livsstil havde en skyggeside – antallet af trafikulykker var skyhøjt og oliekrisen i 1970erne satte et punktum for drømmen om en benzindrevet fremtid. Bilfrie søndage og cykeldemonstrationer skabte igen opmærksomhed på cyklen som et trofast, sundt og miljøvenligt transportmiddel, og arbejdet for at skabe bedre cykelforhold tog for alvor fart.

1990erne: Kulørte cykelbude

For over 100 år siden var postvæsnet var det første erhverv, der tog cyklen til sig. Men mange andre brancher fik øjnene op for cyklens evner som arbejdshest. Frem til 50erne vrimlede det med cykelbude – de såkaldte svajere – der på longjohns eller store trehjulede ladcykler leverede alt fra konditorkager til møbler. Efter mange års pause genopstod den næsten glemte budtradition, da De Grønne Bude indtog gaderne med rygsække og racercykler. Op gennem 90erne kom mange andre firmaer til med røde, blå, gule og orange bude.

2000erne: Op på den store klinge

Fitnessbølgen kommer til Danmark i 80erne, og på cykelturen i motionscentret skal man hverken bekymre sig om regnvejr eller rødt lys. Da Bjarne Riis i 1996 vinder Tour de France bliver mange danskere inspirerede til selv at hoppe i lycra og ræse ud på landevejene. Cykelfeberen smitter også statsminister Lars Løkke, der flere gange i dannebrogsfarvet tricot har cyklet til Paris med Team Rynkeby. Mountainbikere rykker ind på kuperede skovstier, der både giver motion og sus i maven. I dag er befolkningens lyst til at cykle til arbejde faldende – men motionscykling er en af de mest populære sportsgrene i Danmark.

2017: Cyklen som global helt

Cyklen runder 200 år, men er langt fra pensionsmoden. Byer over hele verden vil være cykelbyer, og politikere, fagfolk, journalister og turister flyver til Danmark for at se os cykle og vores ladcykler, se gerne www.amladcykler.dk

At træde i pedalerne er nemlig sundt, rent, effektivt og billigt – og det er ikke helt irrelevant i en tid med fedmeepidemi, klimakrise, trængsel og stigende ulighed. Verdens lande har i regi af FN sat sig 17 mål for, hvordan vi skaber en bæredygtig fremtid her på kloden. De mål har organisationen World Cycling Alliance set nærmere på, og konklusionen er klar: Hvis verden cykler mere, kan det være med til at løse hele 11 af målene. 200 år er ingen alder!

 

Kilde: Cyklistforbundet.dk, www.Amladcykler.dk samt Tradesmansbike.com